London, den 9. april 1912

- Stille. Du vækker de døde!
- Mareridt.

Pjat. Du må a f sted,
inden Astors står op til morgenmad.

Du får aldrig job
med det søvnige blik.

Brevet. Jeg lovede at hjælpe dig.
Træk hatten ned. Ellers genkendes du.

Siger du sandheden, sendes du væk,
og at ly ve er s ynd. Så ti stille.

Forstået?
Du tier stille.

Skynd dig.
Af sted med dig.

- Kan du ikke tale?
- Naturligvis kan hun det, Lorraine!

- Vil du lade mig spise slik?
- Lorraine!

Hun får for meget slik.
Hendes far siger aldrig nej.

- Vil du læse for mig?
- Naturligvis. Ikke også, Alice?

- Jo, frue.
- Kan Trevor smile pænt til Alice?

- Vores barnepige gik sin vej.
- Hun satte os i en slem knibe.

- Vi må straks have en ny.
- Vi skal rejse med et stort skib.

I morgen. Til New York.
Synes du, Alice skal tage med?

- Det ved jeg ikke.
- Jo, vist gør du det.

Kan Trevor lide Alice? Hold ham,
så han vænner sig til dig før rejsen.

- Man skal holde hans hoved.
- Brevet nævnte erfaring med børn.

- Det er et krav.
- Ja, jeg har erfaring.

Jeg elsker børn.
Jeg var bare lidt nervøs...

Her skal du ikke være nervøs.
Vi er almindelige mennesker.

Hovedsagen er,
at du giver vore børn kærlig omsorg.

Du er sandelig heldig
at komme ud at sejle med Titanic!

- Besætningen?
- En fin flok.

Jeg kender flere hjemme fra, men med
900, der ikke har sejlet sammen før...

...er der lidt rod. Men de er stolte.
- Ja, over at sejle med dette skib.

- Og tjenestegøre under Dem, kaptajn.
- Tak, mr Lowe.

Jomfrurejser er altid spændende, men
jeg har stor tillid til besætningen-

- inklusive Dem selv. Og nu
til den mest fry gtede del a f turen:

Mødet med alle journalisterne.

Menneskets største, transportable
by gningsværk. Et superfartøj.

- 11 etager højt, 5 husblokke langt.
- Og langsommere end Lusitania?

Har Lusitania bibliotek, svømmebad,
tyrkisk bad? Vi tilbyder luksus.

Tro mig,
Lusitania vil blive hårdt presset.

- Deres eller ejernes vision, mr Ismay?
- JP Morgans, men min far...

...grundlagde White Star Linien. Jeg
fører den ind i det 20. århundrede.

- Her kommer han, vores kaptajn.
- Går De på pension e fter denne tur?

- Ja, det er rigtigt.
- Vil De skrive om Deres eventyr?

Den bog ville blive kort.

- Forlis? Ulykker?
- Vinterstorme, tåge...

Men ingen eventyr værd at skrive om.
Ikke for e ftertiden.

- Kun begivenhedsløse sørejser.
- Som den forestående?

Netop. Moderne skibsby ggerkunst
gør katastro fer utænkelige.

- Min opgave er blevet...
- Enkel.

- Tak. Ja, enkel.
- Vil De se spisesalen?

Vi har provianteret
med 35.000 kg ferskt kød-

- 5.500 kg fersk fisk,
350 kg s y ltetøj og marmelade-

- og selvfølgelig de ædleste
drikkevarer. Cognac. Et øjeblik!

Ja, Sandeman Port, 1870.
Tak. Så har vi...

Nej, ikke der! De stole
skal ud på promenadedækket.

De males mørkegrønne inden næste tur.
Vi har tænkt på alle detaljer.

- Redningsbåde?
- Lfølge myndighedernes bestemmelser.

Men på verdens største, smukkeste
og teknisk mest fuldkomne skib-

- behøver man ikke redningsbåde.

Førstestyrmand Murdoch viser Dem
nu rundt på broen. Hav en god dag.

Mine herrer...

Slyngel!

En rom, tak.

Tag min kasket, knægt. Stik næsen
i glasset og hold hovedet koldt.

- Er du i knibe?
- Ikke noget alvorligt, tak.

Jeg giver.

Det her har jeg slidt for.
Slidt og sparet.

Farvel, England.
Jeg skal til Niagara Falls i Amerika.

- Har du set hende?
- Hvem?

Titanic! Verdens største skib.
Lige her udenfor.

Se her...

Min billet til et nyt liv.

Ikke mere kulstøv til Merriam Dickie.
Amerika!

På verdens største skib.
At tænke sig! Merriam Dickie-

- om bord blandt verdens rigeste!

Det har du ret i.
Selveste John Jacob Astor er med.

Det passer. Tænk alle de penge
og juveler om bord. Dyre malerier...

Ren svir for en ty v. Har du
nogensinde set en diamanttiara?

- Nej.
- Problemet er at få byttet i land.

Perlehalskæder... Ja minsandten,
den rene svir for en ty v.

- Nu hopper jeg i høkassen.
- Jeg sky Ider dig en tjeneste.

Nej, kun "tiaraen".

Vær forsigtig.

Merriam Dickie om bord
på samme skib som John Jacob Astor!

Sikke en vits!

- Skål for Titanic.
- For Titanic.

- Dickie, her kan du ikke sove.
- Min bror har ska ffet mig et job.

- Et nyt liv for Merriam Dickie.
- Jeg følger dig hen til pensionatet.

Dickie.

Titanic...

Tak skal du have, mr Dickie.

Jeg siger måske selv farvel
til pokkers England.

Den 10. april 1912
Afrejsedagen

- Nigel... tag bagagen.
- Javel, sir.

Dø, sy ndere!
Vis anger.

Gør bod eller dø, s yndere!

I skal angre jeres sy nder.
Je g hører skrig o g jammer.

I skal s ynke i det sorte dyb,
forsvinde uden spor.

Mrs Paradine!
Isabella...

Vi skal begge med Titanic.
Det må være skæbnen.

Jeg tror ikke på skæbnen, mr Park.
Undsky Id mig.

Og døden skal dække dig.
Du skal s ynke i havet som en sten.

- Ja, frøken?
- Ludvigsen.

- Rejser De alene, frøken?
- Hun tilhører gruppen a f omvendte.

Min mand "Hammeren" Billy Jack
ordner alle, der chikanerer os...

...pga. Vor tro! Vi er ikke kujoner.
- Så, så, Clarinda. Jeg er smed, sir.

- Tilnavnet sky Ides ikke min natur.
- Jeg leder e fter mandsa fdelingen...

Ser man det!
Og navnet, knægt?

- Merriam Dickie.
- Dickie, siger du...

- Du tilhører ikke de omvendtes flok.
- Nej, jeg rejser alene.

Af sted med dig.
Vi ses senere.

Herover, frøken Ludvigsen.

Stewarden tildeler Dem kahytter,
mr og mrs Jack og alle små Jack'er.

Vi får kolde nætter, men klar himmel
på hele overfarten. Mr Park!

- Henry, godt at se dig.
- I lige måde. Her er mange bekendte.

Mr Wynn Park overfor er en rigtig
gentleman. Hans s y vende tur med os.

- En meget generøs herre.
- Jeg vil have en anden kahyt.

- Men denne er udsøgt, mrs Paradine.
- Prøv at ordne noget.

- Alt er fuldt optaget.
- Jeg kan umuligt bo her.

Hvilken som helst kahyt,
langt væk fra denne.

Mrs Paradine.

Vi hørte, De var i London.
Trist med Deres tantes bortgang.

Da jeg hørte, De kom med, tog jeg
mig den frihed at ordne en del.

De spiser ved vort bord
og slipper for at være alene.

Mit barnebarn Lulu holder Dem
med selskab, og lille Charlie.

- Dejligt at se Dem.
- Se ikke derhen.

Den ukendte Molly Brown. Manden
blev rig på guld- og sølvminer.

Han prøvede at myrde hende to gange.
Sikken skandale! Hun er usleben-

- men for rig til at blive overset.

Ægteparret Strauss.
Ejere a f varehuset Macy's. Jøder.

Benjamin Guggenheim. Andre tager
en Eiffeltårn-souvenir med fra Paris.

Han tager elskerinden med hjem!

Han sidder ikke ved vores bord.
Åh, Weidners... Al, Lulu!

Slæbebådene er klar!

Før hende ud, Robert.

- Hvornår går vi om bord på skibet?
- Vi er om bord!

Det ligner et hotel.

Se her, min skat.
Vink til folket. Farvel, England.

Farvel, England!

Hjælp!
Jeg er blevet bestjålet.

Det gælder mit liv! I kan ikke
gøre sådan mod Merriam Dickie!

Mit liv er på skibet!

Er der noget galt, frøken?

Jeg forlod min familie i Danmark.
Vi ses måske aldrig mere.

Jeg tog mors nathue fra tøjsnoren.
Det eneste jeg har e fter hende.

- Mere end jeg har e fter min.
- Jeg søger et bedre liv.

Det samme her.

- Jeg har blandede følelser.
- Bedst ikke at have nogle følelser.

En udvandrer skal være modig.
Det må man huske på.

- Og glæde sig over det smukke skib.
- Dette er ingenting!

Bare mellemdækket. På 1. klasse har
de guldspejle og kry stally sekroner.

1. klasse? Vi kommer alle
frem til Amerika samtidigt.

Men de kan rejse dertil med stil.
Der vil jeg gøre forretninger.

Deroppe på 1. klasse.
Det kræver ikke mod, men snuhed.

Smid den slidte hue væk.
Giv slip på fortiden.

- Hallo der! Porten er låst.
- Det er meningen.

- Mellemdækspassagerer holdes ude.
- Hvorfor?

- Immigrationslove om smitte fare.
- Jeg beder dig ikke om et ky s!

- Lad mig komme ind.
- Og risikere jobbet første dag?

- Jeg vil se mig om. Ingen mærker det.
- I det jakkesæt?

Hvad er der i vejen med det?

Jeg gav min kære et kirsebær
uden kerne det var

- Lad os gå nu.
- "Jeg gav min kære en høne..."

- Trevor fry ser, Alice. Det er koldt.
- "Jeg gav min elskede et barn..."

Det er a ften. Trevor skal have
a ftensmad. Du skal tage dig a f os.

Hold op med at klynke.

Kom nu, Alice!

- Undsky Id. Børnene...
- Har De set mrs Astor?

Mrs John Jacob Astor. Ved De ikke,
hvem han er? Verdens rigeste mand.

Jeg kan genkende Dem... fra Cairo.
Med Hendersons baby?

Jeg har aldrig været i Cairo.

Mrs Astor!

Fruens cape. De kan blive forkølet.
Og i Deres tilstand...

- Det er koldt. Man må være forsigtig.
- Det sagde jeg også, miss Miller.

Få nu en god middag. Kroppen trænger
til disse nyopdagede "vitaminer".

Nu spiser hun for to,
men får ikke vitaminer nok i sig.

Et øjeblik endnu, John,
inden vi går ind i spisesalen.

Jeg må være rolig. Og kongelig,
når de begynder at tiske.

Kom, min kære.

Mr Astor... mrs Astor.

- Mor Foley... ægteparret Astor!
- Spiser de ikke i kahytten? Frækt!

- De gik vel om bord i Cherbourg.
- Mr Astor er stamgæst hos Star Line.

- Med den første fru Astor!
- Hun er vist gravid.

Hun kan føde et kuld Astor'er, men
accepteres ikke i de højere kredse.

Pokker tage de højere kredse.
De har hinanden... og US As møntværk.

- Kaptajn Smith.
- Hvad kan jeg stå til tjeneste med?

- Det drejer sig om Lulu.
- Deres datter?

Mit barnebarn! Folk tager o fte fejl.
Jeg tænkte på, om De-

- kender en nydelig herre om bord,
som selskab for Lulu?

En med værdighed og indhold.
En som Dem, men...

- Yngre.
- Nej, ikke yngre.

Lulu er endnu ikke fly ve færdig.
En ældre ville være en hjælp.

- Jeg mente en...
- Velbjærget, mere formuende.

Europaturen var en katastro fe.
Kun udlændinge, lykkejægere.

- Jeg lover at holde udkig.
- Tak, kaptajn.

- En flaske til, sir?
- Helst før vi ankommer til New York.

Min tredje rejse med kaptajnen.
Sidst sad jeg ved hans bord.

- 25 år, ikke sandt?
- Hos White Star Linien, ja.

Verdens bedste skib
og verdens bedste kaptajn.

Skål for en fantastisk jomfrurejse,
for os og Titanic!

På denne min sidste tur
ønsker jeg bare ro.

Hvor hurtigt går vi? Jeg væddede med
Allison om, at det er over 20 knob.

Undsky Id mig.

Kaptajn Smith taler nødigt om fart,
men mr Allison sky Ider Dem penge.

- Mrs Brown, flere østers?
- Ja, tak. Lækre, fede og sa ftige.

Og lidt mere vin, La fite Rothschild.
Sådan vin findes ikke i Denver.

- Sikken robåd De har by gget, Ismay!
- Tak.

Jeg ville skabe et skib for det
20. århundrede. Man må være visionær.

Jeg anbe faler fasan eller
"Poularde Pouc hée à I'Estragon".

Ingen mager "poularde" til mig!
Fåresteg! "Agneau et Mouton".

- Taler De fransk?
- Jeg ansatte en privatlærer.

Han trak en champagne flaske op
og satte den i min mund. Proppen!

Jeg skulle tale med åben mund.
De fleste beder mig lukke munden!

Vi glemmer mrs Paradine. De stakkel.
Deres tante døde for ny lig i London.

I måneder har De været optaget
a f begravelse og dødsbo. Kaotisk.

- Vi lovede Deres mand at se e fter Dem.
- Meget venligt.

Familien Paradine har et gods ved
Hudson-floden. Og en sød datter.

- Miss Foley, må jeg?
- Lulu danser gerne, mr Park.

Men ingen forfærdelig "Turkey Trot".
Hvad bliver det næste?

Ret dig op, Lulu.

En charmerende herre. Og stilig.
Lulu kunne have fået noget værre.

Hun kunne ikke have fået noget bedre.
Intelligent...

Og stenrig.
Et himmelsk parti!

De længes sikkert e fter at danse.

Synd, at De må gå i sort på
hele rejsen. Med Deres blege hud.

Deres tantes mand sørger vel?

De var kun gift et år.
Jeg ved ikke, hvor mr Santalissa er.

Hun o frede alt for den slyngel. Men
hvad kan man vente a f en italiener?

Ude e fter hendes arv. Det sagde
jeg til hende. Stakkels kvinde!

Tværtimod. Tante fortrød aldrig.
Før hun døde, sagde hun til mig-

- at det var et vidunderligt år,
og uanset prisen et helt liv værd.

- Undsky Id... jeg har hovedpine.
- Jeg følger Dem til kahytten.

Fortsæt endelig middagen.

- Isabella! Vent!
- Din dansepartner venter.

Du er jaloux! Så ved du,
hvordan jeg har følt i alle disse år.

Eddie Paradine har alt, hvad familien
har ønsket for dig. Penge, stamtavle!

- Han er en sød og god ægtemand.
- Partiet glædede din mor og far.

Begge er døde nu.
Fortiden får man aldrig tilbage.

- Men er hos mig hvert eneste øjeblik.
- Tror du ikke, jeg føler det samme?

Åh, Bella...!

Jeg giftede mig, Wynn. Jeg troede
aldrig, jeg skulle se dig mere.

Du knuste mit hjerte.

- Hvad s ynes du om mit kuld?
- Søde unger... sød kone.

Man var ikke meget uden dem.
Skal du selv have hvalpe en dag?

Jeg? Nej. Jeg er vist ikke
så god til det... at op fostre hvalpe.

Pokkers!

"Kun besætning".
Der må være en anden vej op.

Det rene fængsel.

Vaskeri

Hvad har vi der, mr Boxhall?
Et fragtskib?

Rappahannock, på modsat kurs.
Den sender morsesignaler.

Advarsel om isbjerge og pakis.

- Hvor er den anden kikkert?
- Broen fik kun tildelt en.

Vi skal vel ikke deles om en kikkert!
Hent den fra udkigsmanden.

- Udkigsmanden bliver ikke glad.
- De må klare sig uden til New York.

- De tager vel en omgang til?
- Én "a ftendrink". Lø fte til konen.

Det glemte jeg.
De er jo ny gift.

- Har De aldrig set en kvinde ry ge?
- Nej... ikke en dame som Dem.

Accepter kvinde frigørelsen. Vi kan
både ry ge og være med til at regere.

- Om 100 år er en kvinde præsident!
- Da lever jeg nok desværre ikke.

Heller ikke jeg, håber jeg.
Må jeg byde på en drink? En til her!

- Jeg har arvet lidt...
- Tak, unge mand.

- Drukner De sorgerne?
- Tja... Jeg har giftet mig igen.

- Det er grund nok.
- Nej, jeg er lykkeligt gift.

Men bekymret over den modtagelse,
min nye kone fik i spisesalen.

Hun er ung,
og folk er så ondskabs fulde.

Fortidslevninger.
Optagne a f sig selv og deres penge.

- Noget a f en skude, hvad?
- Ja. Har De besøgt Amerika før?

Nej, men jeg vil gøre karriere.
Har De hørt om Max Sennett?

Han arbejder med levende billeder.
Key stone. Det er på trapperne nu.

Et råd: Jeg finder altid investorer.
Hellere en andens penge.

Skål på det!
Jeg tror også på andres penge.

Jeg tænkte mere på skuespillerfaget.
Hos Key stone. Lidt Shakespeare.

De får sikkert succes i Amerika, hvad
De end vælger. En ung mand som De.

Nå, hy ggeligt at træ ffe Dem.

- Hvor klodset a f mig!
- Spritlugt! Hvad vil min kone tro?

- Jeg skal få den renset.
- Tænk ikke på det. Goda ften.

Jeg skal se e fter Dem
på de levende billeder.

- En cognac til. Dobbelt.
- Javel, sir.

- Vågn op, Alice. Du har mareridt.
- Mit barn lå i vandet. Dødt!

- Det er kun et mareridt.
- Du har ikke nogle børn, Alice.

Helt rigtigt, Lorraine.
Sov nu. Mor er her.

- Du vil da ikke skræmme børnene?
- Is... forlis... han lå i vandet.

Nu vågnede barnet. Alice dog!
Så, så...

Hvad er der?

Mareridt, øjens ynligt.
Hun er meget... nervøs.

Natdragten er omvendt på.

I morgen ankommer vi til Queenstown.
Alice bør gå i land, i Irland.

Mit barn.
Mit stakkels, lille barn.

- Er "mr Dickie" faret vild?
- Jeg må ikke være her...

...men en bekendt bød på en drink.
- Et godt råd, min dreng.

Du har John Jakob Astors pung.
Jeg så dig tage den. Du så ikke mig.

- John Jacob Astor? Hvem er det?
- Jeg er din ven. Alle behøver en.

Du gik til den allerstørste.
Jeg vil bare hjælpe dig.

En knægt som du skal ikke tages for
ty veri a f en pung den første a ften.

- Især ikke fra mr Astor.
- Alt er der stadig.

Jeg siger, at jeg fandt den.
Han tabte den nok.

- Vil du ikke anmelde mig?
- Jeg hjalp dig jo tidligere!

Stjæle punge gør man den
sidste a ften. Når de tømmer boksen.

Vi finder på noget, der gavner os
begge. Du er begavet. Det ser jeg.

Kvik og dy gtig med hænderne.
Hvad hedder du? I virkeligheden.

- Nu spiller det ingen rolle.
- Vær ikke så nærtagende.

Jeg tænker på den rigtige mr Dickie.
Du dræbte ham vel ikke?

Nej!
Han faldt i søvn. Han var fuld.

Fuld som en allike, Dickie?
Vi to skal nok komme godt overens.

Rejsende til Irland
bedes gå op på dækket.

Vi er ankommet til Queenstown.

- Nej, tving mig ikke til at gå i land!
- Du har fået penge til tilbageturen.

De er så venlig. De må forstå.
Jeg er så ung og alene i verden.

Du har skræmt min kone
med al den snak om dit barn.

Jeg kan ikke gøre for det.
Jeg havde et barn, der døde.

Døde dit barn?
Hvor er din mand?

Der er ingen mand.
Han gik sin vej.

- Jeg kan ikke tage til England igen!
- Græd ikke.

Lov at tie stille om alt dette.
Min kone vil blive fortvivlet.

Ja, det lover jeg, sir.

Prøv at servere børnenes middag
uden at spilde suppe.

Jeg har været nervøs,
men nu skal jeg forbedre mig.

- Får du chancen, så svigter du ikke?
- De har mit ord, sir.

Mange tak for at jeg må blive.

Jeg takker min lykkestjerne.

- Goddag og farvel til Irland.
- Så grønt og smukt.

- Jeg burde måske blive her.
- Nærmere hjemmet?

Nej, jeg prøver ikke at tænke på dem.
Mor, lillebror, søstrene...

De har et hårdt liv. Jeg prøver
kun at tænke på fremtiden. Som du.

Nej... ikke som jeg.
Du vil ikke være ligesom jeg.

- Du sender nok bud e fter familien.
- Det tror du? Du kender mig ikke.

Jeg ved, du er et godt menneske.

Måske det eneste
gode menneske, jeg har mødt.

Hvad er hvad her?

Grønt er der, hvor jeg har været.
Gult er der, hvor jeg gerne vil hen.

Phillips, du er nok den eneste,
der tog annoncen alvorligt.

- "Få job hos Marconi og se verden".
- Ja, og her er vi!

Hvordan skal vi se verden
fra denne skude?

- Wynn Park. Jeg venter Marconigram.
- Javel, mr Park.

Der er så mange beskeder.
Her har vi det.

Værsgo, sir.

Jeg venter flere.
Aflever dem straks.

- Javel. Rolig sejlads hele vejen.
- Det håber jeg.

En "Double Eagle", 20 dollar!

- Tinminer. Stod der ikke sådan noget?
- Deles vi om den?

"Tilgiv mig, at jeg var utålelig."

Åh, Wynn...!

En rød kjole!
Så De det? En rød kjole.

- Umuligt. Hun bærer sorg.
- Hun er vist kommet over det.

"Pommes Duchesse". Karto fler er
karto fler, hvor jeg kommer fra.

- Her kan hun ikke sidde. Skandaløst.
- Hazel.

Det er kun få måneder siden, tanten
gik bort. Hun bør vise respekt.

Også selv om tanten var... letsindig.

- Går det bedre, mrs Paradine?
- Ja tak, mr Ismay.

Jeg har det dårligt.

- Og mr Park?
- Et presserende ærinde.

Regeringen i Bolivia har vist
givet koncession til hans tinminer.

- Der er farlig. Denne Zapata...
- Du tænker på Mexico, min ven.

Og hvad så? Der kommer han.
Jeg vidste, han ikke ville skuffe os.

- Goda ften. Beklager forsinkelsen.
- Jaså? Minedrift!

Det kræver udholdenhed.
Vi gav ikke op som alle de andre.

Little Johnny-minen blev
verdens rigeste guldmine.

- Men den førte ikke til lykken.
- Penge giver sjældent det, vi ønsker.

- Har De uheld i kærlighed?
- Familietræet mangler nogle grene.

Jeg ville vise en ung dames forældre,
at jeg var værdig. Hun tog en anden.

- Mr Park kan få enhver ung dame.
- Undtagen den, jeg vil have.

- Så De rejser til Bolivia, mr Park?
- Så snart vi ankommer til New York.

De må komme til Lulus fødselsdag.
Bolivia kan vel vente en uge.

Mrs Paradine.

Må jeg få en tango?

Jeg havde næsten opgivet.

- Glemmer De ikke, at De bærer sorg?
- Jeg har sørget nok.

Jeg tror, jeg besvimer...
Danse tango?

- Inden første ret!
- De tager desserten samtidigt.

- Wynn...
- Beklager, frue.

- Undsky Id. Jeg troede, mr Park...
- Han spiser tidlig morgenmad.

Gode nyheder. Jeg overtalte grevinde
Rothes til at tage denne suite.

Hendes tjenere har pakket.
Nu skal jeg hjælpe Dem med at flytte.

De var ikke tilfreds med denne suite,
men det ønsker jeg, De skal være.

Ja... nu er det ikke nødvendigt.
Jeg har det fint her.

Jamen jeg har ordnet... Grevinden
a f Rothes... Ingen let opgave.

- Jeg har ombestemt mig. Her er fint.
- Hvad skal jeg sige til grevinden?

Jeg sov som et barn!

Undsky Id mig.

- Dårlige nyheder, kaptajn?
- Nej, mr Strauss. En rutinesag.

Jeg ønsker Dem
et behageligt morgenmåltid.

- Mr Ismay...
- Ja, hvad er der?

En melding fra "Baltic".
Om is forholdene.

De har vist drø ftet skibets drift
med min besætning.

Ja, angående farten. Som
bestyrelses formand er det min ret.

Alt går fint. Maskineriet består
sin prøve, kedlerne fungerer fint.

Skibet går stabilt, med kra ft til
overs. Vi slår "Olympics" rekord...

...hvis vi når New York på tirsdag.
- Hvorfor ankomme en dag før?

Hvorfor følge tidsplanen
for et ringere skib?

Men der er grundlæggende
sikkerhedsprocedurer...

Jeg ønsker, at skibet
skal vise sit fulde potentiale.

Eventuelt fremtidige samtaler
om skibets drift skal je g godkende.

Dette er godt nok min sidste tur,
men jeg er stadig kaptajn.

Wynn...

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Kunne du ikke sove?
Heller ikke jeg.

Jeg tænkte på dig.
Og livet... og din datter Claire.

Hun er sådan en vildkat.
Hun hader fint tøj.

Hun er kvik og ny sgerrig.

Hun elsker hunde og heste.
Rider i timevis med sin far.

Hvad skal vi gøre? Jeg har tænkt
så meget på dig i mange år.

Hvor du var, hvad du gjorde.
Og nu er du her.

Sammen med dig.
I fire dage.

- Hvad skal du i Amerika, Åse?
- Tage til Minnesota med de omvendte.

For at opby gge et nyt liv.
Jeg vil gøre noget godt her i verden.

- Noget godt?
- Som lærer eller s y geplejerske.

Få børn og opdrage dem
til gode, hjælpsomme sjæle.

Ligesom mrs Jack lærer sine børn.
De har været venlige mod mig.

- Hvad er din drøm?
- Min drøm?

Du har en.
Det a fslører dit blik.

Ved du hvad? Jeg har en drøm.
Har du set "levende billeder"?

- Levende billeder?
- Jeg så det på et tivoli.

Jeg satte øjet til hullet i en kasse,
og der var mennesker derinde.

De bevægede sig. De var ikke rigtigt
i kassen. Men det så sådan ud.

Og der var en skønhed.
Mary Pickford. Det er min drøm.

- Mary Pickford?
- Hun er ikke min drøm.

Men jeg vil være med til det.
Med til levende billeder.

- Hold fast ved det, så kan det ske.
- Kun luftkasteller.

Men du kunne være med til det.

Du er sødere end Mary Pickford.

Levende billeder er fint nok, men
jeg søger ikke billeder i en kasse.

- Hvad søger du da?
- Gud.

En ny tids alder, siger de.

Kedlerne dernede sender
50.000 hestekræ fter ud til skruerne.

Hvem ved, hvilke fremskridt
vi får at se de næste 100 år...

- Snart fly ver man over Atlanten.
- Men intet vil være som dette.

Intet som Titanic.
Med sådan kra ft og skønhed.

- Ankommer vi en dag før?
- Det er kun ry gter.

Kan vi bestikke Dem til at tage den
med ro? Afvige lidt fra kursen?

Jeg forstår Dem. Jeg vil
savne dette. Det har en magi.

Jeg kan bedst lide at stå her
bag roret. Det er næsten helligt.

Må jeg prøve at styre?

De har sandelig ret.
Det er magisk.

- Jeg mærker kra ften under fødderne.
- Kender De vejen til New York?

Nej.

Jeg vender måske om, tilbage
til England. Hvad siger du til det?

- Det er uretfærdigt. Hun er gift!
- Men hun bød sig til, og han faldt.

- Men han dansede med mig!
- Du kunne byde dig lidt til, Lulu.

Ret ry ggen.
Du bliver pukkelry gget.

De færreste overlader smykkerne
til purseren. De vil gå med dem.

Kom, så skal jeg vise dig noget.

- Roomservice!
- Forkert v ærelse!

Roomservice!

Hvad sagde jeg!

Vent lidt.

Se her.

Hvad siger du så?
En diamanttiara.

Tag og prøv den.

Vi undersøger alle suiter og ser,
hvad de har, og den sidste nat...

- Slår vi til.
- Ja! Om morgenen bliver der kaos.

- Hvordan får vi det i land?
- B yttet skal ikke forlade skibet.

Mr Astors wc.
I rørene.

Vi holder lav pro fil, passer os selv,
til skibet udrustes til næste tur.

En blikkenslagerkammerat om bord
tager byttet i land i værktøjskassen.

- Jeg ved ikke...
- Ved ikke hvad?

- Om jeg kan stole på dig.
- Sikken kammerat! Stole på mig?

Hvordan ved du, at jeg ikke
anmelder dig, hvis jeg får ly st?

Nu ingen a fpresning.
Jeg kan selv fortælle et par ting.

Som ansat hos White Star i 12 år
er jeg betroet. Hvem tror de på?

Mig eller "mr Dickie",
som slet ikke er mr Dickie?

Kom, vi smutter.

Tiaraen!

- Men tænk, hvis...
- Je g s pillede piano...

Ikke et ord!

Jeg kiggede ude fra hallen
og ventede på din far.

- Forkert dør.
- Ja, forkert dør.

Det er den næste.

Jeg havde aldrig været i sådan
et fint hus. Der sad du og spillede.

- Chopin.
- Jeg vidste bare, det var smukt.

Solen skinnede gennem vinduet,
og alt blev til guld. Du, din kjole.

Min morgenkåbe. Gul, ikke guld.
Døren burde have været lukket.

Damen tabte sin nøgle.

Den var gennemsigtig.
Morgenkåben.

Jo. Da du rejste dig, så jeg dig
gennem den. Jeg var ved at dø.

Har du fundet din kahyt?

Kan du få nøglen ind i låsen?
Kan du?

- Jeg prøver.
- Kan du få nøglen ind?

Skynd dig, knægt. Det er ikke godt,
at vi ses sammen her.

Mr Dickie!
Det bliver et kæmpekup.

- Som du ser ud! Hvor har du været?
- På 1. klasse. Hos de rige.

- Jeg er en rigtig laps.
- Tænk, hvis Mary Pickle så dig nu!

Pickford.
Mary Pickford.

- Du er så smuk.
- Mænd skal ikke være "smukke", Åse.

- Hvorfor ikke?
- Tro mig. Jeg er slet ikke smuk.

For mig er du smuk.

Lidt a f dig har måske
fæstnet sig hos mig.

Jeg ville ikke mindes,
hvordan det var...

Søndag den 14. april kl. 9
Hun er fuldendt, mr Lightoller.

- Er der ikke øvelse med redningsbåde?
- Ikke hvis jeg kender kaptajnen ret.

Det kolliderer med gudstjenesten,
og den går kaptajnen ikke glip a f.

- Maskinche f Bell!
- Her, hr. Bestyrelses formand.

Bliv ikke forskrækket, mr Lightoller.
Jeg besøger o fte maskinrummet.

- Hvor mange kedler er i gang nu?
- 24 a f 29.

- Det vil sige 80%?
- 84%. Skruerne går 75 omdr. / minut.

- Farten?
- 21œ knob.

- Fyr op under to kedler til.
- Kaptajnen har ikke givet ordre.

Jeg giver ordren. Jeg vil op
på 22 œ knob inden klokken 12.

Fortsæt!

- Hvilken dag er det?
- Søndag.

Alle er til gudstjeneste undtagen vi.
Vi er s yndere.

Du vidste, jeg skulle
rejse med Titanic, ikke?

Jo.

Så var det ikke skæbnen.
Du planlagde det sådan.

Ja, men dette er ikke nok.
Jeg vil altid være sammen med dig.

Tag med til Bolivia. Jeg har ingen
ret til at bede dig, men tag med.

Jeg ved ikke...
Jeg ved det bare ikke.

Behøver det at ende?

"De stod til søs med deres skibe
og drev handel på de store have."

"Da råbte de til Herren i deres nød,
og han førte dem ud a f trængslerne."

Salmernes bog 107, vers 29:
"Han fik stormen til at stilne-

- og havets bølger lagde sig."

"Og han førte dem
til den havn, de ønskede."

- Den pige giver mig gåsehud.
- Stille!

- Amen.
- Amen.

Det er "Mesaba",
der melder om svær pakis forude.

Store isbjerge...

...og is flager.
- Jeg går op på broen med den.

Ikke nu. Klokken er snart fem.
Vi må først få lidt fra hånden her.

De må besøge mig i Denver, kaptajn.
Jeg holder en stor fest i juni.

Da er jeg i Hampstead og passer
haven, jeg har forsømt i 40 år.

Jeg vil gerne tilbringe lidt tid
sammen med min kone og datter.

Fortry llende. Jeg forstår.
Min mand, J.J., er ambitiøs og klog.

Men trives bedst i Leadville.
Mens jeg vil være mere civiliseret.

Det er vel derfor, vi er separeret.
Sig mig en ting, kaptajn.

- Vil De ikke savne havet?
- Antagelig. Men mellem os...

...så kan livet om bord være
et fængsel. Med fare for at drukne.

Nu har De kun tre dage tilbage.
Så er De en fri mand.

- Løb ikke, Lorraine. Du spilder.
- Hvad sker der her?

- Se, hvad du nu har gjort.
- De har vist nok at gøre.

- Jeg hedder Marge Miller. Og De?
- Hun hedder Alice.

Ti stille, Lorraine.
Kom nu.

- Mrs Paradine.
- Goddag.

- De ser lykkelig ud.
- Det er jeg. Tror jeg...

- Mrs Astor...
- Sig Madeleine.

Kan jeg tale med dig?
Inden jeg helt går til.

- Naturligvis!
- Skal vi...?

- Hvordan var mr Astors skilsmisse?
- Smertelig.

For alle.
Jeg følte mig så sky Idig.

Men vi begiver os ind i noget nyt.
Jeg forsøger ikke at se mig tilbage.

- Overvejer du skilsmisse?
- Jeg kan aldrig forlade min datter.

- Du kan opnå forlig med din mand.
- Han vil aldrig slippe hende.

Jeg kan ikke såre ham.
Han hjalp mig i min sværeste tid.

- Han frelste mig som en ridder.
- Du er forelsket i mr Park, ikke?

Jo.
Jeg har elsket ham i mange år.

Den slags ser uløseligt ud,
men løser sig alligevel.

Livet er så kort, Isabella.
Tiden er knap, ikke sandt?

- Noget vigtigt?
- Et isvarsel til, fra "Caronia".

- Anfør koordinaterne.
- Javel, sir.

- Det er sandelig koldt i a ften.
- Ja, virkelig.

Jeg bad besætningen kontrollere
drikkevandet. Det bliver frost i nat.

- Ikke ret meget vind.
- Det roligste jeg har set i 24 år.

"Stille og roligt, ånd og blæs,
vind fra hav i vest."

"Over de bølgende have gå,
kom fra den døende måne og blæs."

Det vers har jeg ikke tænkt på,
siden jeg var skibsdreng.

Kærlighed til havet fik mig til søs
som dreng, og det fascinerer stadig.

Går vi ikke ret hurtigt?

Mr Ismay vil gerne slå rekorden.
Han var i maskinrummet i dag.

Jeg går ned. Hold udkig.
Ved mindste tegn på... dis...

Så sættes farten ned.
Mr Ismay tager jeg mig a f i morgen.

ISVARSEL

"Californian"
Den 14. april kl. 21.50

- Kaptajn Lord, hvide pletter forude.
- Is.

Stop maskinerne, luk ned for
kedlerne. Vi a fventer til i morgen.

- Mr Dickie, børnene vil have dig med.
- Kom. Ingen skam i en glad dans!

- Nej, jeg kan ikke...
- Nu skal jeg vise dig det.

Deroppe flyder vinen,
og ædelstenene funkler.

Stjernerne er ædelsten.
Under stjernerne er alle lige.

Jeg ville hente dem ned til dig,
hvis jeg kunne. Hver eneste stjerne.

Der er så meget, der bare venter på,
at vi fors yner os.

Jeg lovede dig en tiara.
Det ska ffer Jaimie Perse.

Hvem er Jaimie Perse?

Åh... det glemte jeg.

- Jeg hedder rigtigt Jaimie Perse.
- Hvad så med "mr Dickie"?

- Det var bare navnet på billetten.
- Hvordan fik du fat i den?

- Du er vel ikke ty v?
- Jeg fandt den.

Du har ret. Jeg er ikke ty v.
Jeg griber bare chancen.

Undsky Id!

Beklager, hvis jeg forstyrrer, men
jeg og mr Dickie skal møde purseren.

- Jeg må gå nu.
- Purseren? Gå ikke med ham.

Jeg må. Har du aldrig
følt dig nødt til at gøre noget?

- Jeg vil være sand mod mig selv.
- Du er så pokkers god!

Altid den smalle sti.
Men sådan er verden ikke!

Jeg er måske ikke så god,
men jeg kan forandre mig.

- Hende kunne jeg godt tænke mig.
- Skal du have en på tuden?

Gør det, så havner du
i arresten, din klovn.

Nu skal jeg drikke te med purseren.

Så kan du stjæle hans nøgle.
Det bliver næppe svært for dig.

- Forstået?
- Ja! Men hold dig væk fra hende.

Hun er for god til sådan en som dig.

Og mig.

Fire glas. Klokken ti. Havet er
blikstille. Vandet er som olie.

Jeg sagde det samme til kaptajnen.
Han skal tilkaldes ved forværring.

- Godnat, mr Murdoch.
- Godnat, mr Lightoller.

- Det er koldt herude i nat.
- Ja, og det lugter a f is.

På lang a fstand. Sig det ikke
til che ferne. De tror, man er dum.

- Som sagt, vi er skibets øjne.
- Forvent ikke respekt for det!

En kikkert forventer jeg. Jeg har
godt s yn, men kan ikke se i mørke.

Jeg spurgte igen i a ften.
Og blev skældt ud.

Jeg er færdig med havet e fter dette.
Jeg tager hjem, gifter mig med Linda.

"Californian"
KI. 23.00

Et fartøj mod s ydøst.

Det ligner et stort passagerskib.
Måske 16 km væk.

Nej, det ligner os. Et mindre
fragtskib. Ikke så langt væk.

- Andre skibe i nærheden?
- Det nærmeste er... Titanic.

Det er ikke Titanic.
Den der er på vores størrelse.

- Et fragtskib. Eller en trawler.
- Måske. Bed Evans meddele Titanic...

...at vi er stoppet for natten,
omgivet a f is.

- Phillips.
- Vi får aldrig bund i det her.

- Ja, frue?
- Jeg vil sende et telegram.

Adressen øverst.

Min mand er hjemme ved Hudson.
Send dette straks. Forstået?

- Ja, men...
- Vi er overbelastet i øjeblikket.

Radioen var a fbrudt til fem i morges.
Vi er langt bage fter, frue.

Dette skal sendes straks.
Før jeg...

- Før hvad, frue?
- Før jeg taber modet.

Før jeg ombestemmer mig.

- Vær så venlig at sende det.
- Vær ikke bekymret, frue.

- Det haster. Lov mig det.
- Vi skal gøre vort bedste.

En stakkels fyr
får sit livs overraskelse!

Hold kæ ft, I forstyrrer sendingen.
Pokker tage "Californian"!

Standset for natten på grund a f is.
De a fbryder hele tiden.

Titanic beder mig sgu holde kæ ft.
I lige måde, idiot!

Jeg må have mrs Paradines telegram
a f sted. Stakkels kvinde.

- Skal jeg rulle en til dig, che f?
- Ja tak, Jack.

Min skat. Tobak fra Ostindien.
Jeg bærer den nærmest hjertet.

Av, det gør ondt!

- Mor, er der virkelig engle til?
- Ja. De våger over dine søskende.

Over os alle. Og skibet.
Så vi kan være try gge.

Ugler, frøken Ophelia Jack.
En engel må børste dem ud.

Det ser slemt ud. En ensom, ung pige
som du i samtale med den lømmel.

Vi er alle Guds børn.
Det har du selv sagt.

De fyre giver kun en smerte.
Sådan. Næsten som en engel.

- Nu går vi i seng, Åse.
- Sov godt.

- Glem ikke bønnen. Gud passer på dig.
- Og englene, mor.

Også englene.

- Hallo, frøken.
- Nej! Hvad gør De?

- Din ven kan ikke beskytte dig nu.
- Slip mig!

Slip mig, vil De ikke nok?!

Jeg har ha ft et godt øje til dig
lige fra begyndelsen.

Du skal ingen steder. Jeg så straks,
du ikke var nogen helgen.

"Titanic"
KI. 23.20

- 22 œ knob? Det er ingen kapsejlads.
- Vi har vore ordrer, mr Boxhall.

Bare mr Astor ikke spiller kort
længe. Jeg hader at gå i seng alene.

Jeg har lagt en varmedunk i sengen.
Det er behageligt. Ellers andet?

Jeg talte med Allisons barnepige.
En sjov fisk. Jeg prøver at huske-

- hvor jeg kender hende fra.
Pigen sagde, at hun hedder Alice.

Alice.

Mrs Astor, jeg må finde Deres mand.
Jeg kom netop i tanke om det.

- Det er Alice Cleaver!
- Hvad taler De om?

Lkke noget for Dem i Deres tilstand.
Mr Astor ved, hvad der skal gøres.

Fortsætter De med at spille sådan,
betaler De min tur.

I morgen bliver det poker!

Undsky Id mig.

Vi venter.
Det er ham, der har penge!

- Har min kone det ikke godt?
- Hun ligger try gt i sengen.

- Hvad er det så?
- De må advare mr Allison.

- Hvad fabler De om?
- Barnepigen. Jeg genkendte hende.

Alice Cleaver. Dømt for tre år siden.
For barnemord.

- Hvor har De det vrøvl fra?
- Avisen. Hun blev løsladt...

...på grund a f sinds forvirring,
da barne faderen forlod hende.

Det er ingen undsky Idning.
Det lille barn...

Klokken er over elleve.
Jeg kan ikke vække dem nu.

Men hun passer familien
Allisons børn. En morderske!

De kan tage fejl.
Jeg taler med mr Allison i morgen.

De bør vække ham.

I morgen tidlig, miss Miller.
Så taler jeg med Allison.

Hun kastede ham ud a f toget.
Den lille dreng.

Lidt dis i horisonten.

Is forude!

- Nogen der?
- Ja. Hvad ser du?

Is. Lige forude.
Et isbjerg, knap 1,5 km væk.

Isbjerg lige forude.

- Hårdt styrbord, mr Hitchens.
- Hårdt styrbord.

Roret hårdt styrbord, sir.

Fuld fart bak!

Sving!

Et isbjerg!

Kom så.
Sving, dit drog! Sving!

Det tager sin tid!

Sving!

Vi rammer det sgu!

Sving!

- Vi ramte.
- Åh, nej...!

- Hvad var det?
- Det var, som om vi stødte mod noget.

Hallo!
Hvad er der sket?

Fuld fart! Der må ikke
komme vand i kedlerne.

Jeg lukker de vandtætte skotter.
Anfør tidspunktet i logbogen.

Væk fra skottet.
Pas fyret.

Kaptajnen til broen.

- Stødte vi mod noget?
- Et isbjerg, sir.

Jeg slog fuld bak, men vi var
for tæt på. Desværre ramte vi det.

- Du almægtige...
- Jeg lukkede skotterne, slog alarm...

Sir...
Hører De mig?

Det er umuligt.
Dette kan ikke være sket.

- Hørte I det? Vi ramte et isbjerg.
- Den skurrende lyd?

- Vi kan have mistet en skrue.
- Så får vi mere tid til bridge.

- Skibet er helt stoppet.
- Om nogle timer er vi på vej igen.

Hvem vil have en souvenir?

Isabella!
Så du det? Isbjerget?

Jeg har gjort
noget forfærdeligt, Wynn.

- Jeg telegra ferede til Eddie.
- Ja?

Jeg kan ikke opgive dig.
Jeg nægter det.

Jeg fortalte om os,
og at jeg tager med dig til Bolivia.

Bella.

Hold nu op, alle sammen. Rolig!
Det er slut på forestillingen.

Nu vender vi tilbage til bridgen.
Skuden her kan jo ikke s ynke.

Hold op!
Hold op, sagde jeg.

"Titanic"
Søndag den 14. april kl. 23.45

- Alice, hvad skete der?
- Vi skal alle dø.

Lænsepumper, straks!
Sæt farten op!

- Vand i nedre kahytter, sagde nogen.
- Tro dem ikke. De finder på det.

Jeg vil ikke undersøge det.
Jeg går op, væk fra det våde.

Du godeste!
Vand...

Der strømmer vand ind!

- Mr Allison, der er no get galt.
- Nu har hun mareridt igen.

Den pige...
Det siger jeg dig, Hudson...

- Mr Allison!
- Jeg kommer!

- Barnet...
- Hvad er der?!

En skrabelyd vækkede ham. Jeg fik
ham rolig. Men skibet har problemer.

- Maskinerne er standset.
- Er du så tilfreds, Hudson?

Vi kan være stoppet for natten
på grund a f is. Tag det roligt.

Vi stødte mod noget, sir.
Jeg kunne mærke det på mig.

- Det var som i mareridtet...
- Hold op, Alice. Med det samme!

- Skibet kan ikke s ynke. Alt går godt.
- Ja, sir, men jeg...

Du er for svag over for pigen.
Når vi kommer frem, skal hun væk.

Skibet går ned. Folk skriger.
Der flyder lig i vandet...

Og stole, borde...

Og et barn.
Dødt i det iskolde vand.

Med natkjolen over hovedet.
Jeg har set det.

- Skader til styrbord på 100 meter.
- Du godeste!

De brød sikkerhedens grundregel.
Vend aldrig bredsiden mod en fare.

Havde vi ramt isen forfra, var kun
en a fdeling blevet fy Idt med vand.

- Jeg håbede at undgå kollisionen.
- De ikke bare stopper. De bakker!

Skibet havde svinget hurtigere
med større fart fremad.

De vandtætte skotter blev lukket.
Bageste a fdeling er a fspærret.

Der er kun vandtætte skotter
til og med E-dækket.

Tyngden a f vandet i stævnen
trækker os ned.

- Dette skib kan ikke s ynke!
- Dette skib har to timer tilbage.

Redningsbåde! Vi har redningsbåde.
Søsæt dem. Få alle fra skibet!

- Det kan vi ikke.
- Jo, selvfølgelig. Begynd straks!

Som De ved, har vi kun lige det antal
både, myndighederne kræver.

- Plads til 1.200 personer.
- Vi har over 2.000 om bord.

2.230... sjæle.

Jeg accepterer ikke dette!

Mr Ismay, det var på Deres ordre-

- at vi sejlede gennem is fy Idt farvand
med overmodige 21 knob!

Jeg har som kaptajn
været alt for e ftergivende.

Kaptajn, der bør straks
sendes nødsignal over radioen.

Mr Murdoch, væk passagererne.
Mr Lightoller... Afdæk redningsbådene.

Vi bør ikke fortælle besætning eller
passagerer, hvor alvorligt dette er.

- Nej... Vi må jo ikke skabe panik.
- Netop.

Kaptajnen beder alle passagerer
straks indfinde sig på dækket.

Ingen grund til uro. Klæd Dem
varmt på og tag redningsvestene med.

Gå straks op på dækket.

- Mr Allison, beklager forsty rrelsen.
- Kan man aldrig få lov at sove?

- Hvad er der?
- Kaptajnen beder alle gå op på dæk.

- Klæd Dem v armt på.
- Hvad sagde han, Hudson?

- Vent. Jeg går op og ser e fter.
- Lad os ikke være alene.

- Tag dig sammen. Jeg kommer straks.
- Tag tøj på, sagde han. Hvad gør jeg?

- Du skulle måske klæde dig på...
- Så fik Alice ret!

Tag det roligt. Klæd dig nu på,
for en sikkerheds sky Id.

I hvad?
Tweeddragten fra i e ftermiddag?

- Klæd dig bare varmt på.
- Hjælp mig, Alice!

- Hvad er den lyd?
- De letter på trykket i kedlerne.

- Tag redningsvestene med, tak!
- Skal vi i redningsbådene?

Tag vestene på for en sikkerheds
sky Id. De ligger i garderoben.

- Klæd dig så varmt som muligt.
- Hvorfor, når der ikke er nogen fare?

Gør det nu. Tag flere lag og en varm
frakke. Vi ses om ti minutter.

- Sig sandheden, Henry.
- Jeg ved intet, adlyder bare ordre.

"Californian"
Midnat

- Du ser træt ud.
- 18 timers vagt...

- Hvad er der kommet i a ften?
- Titanic. Beskeder til Cape Race.

- Interessant, måske. Lad mig høre.
- Hvordan går det med morsekoden?

- Jeg tager timer og forstår en del.
- Så ses vi i morgen tidlig.

Vær parat til at bede om assistance.
Vi ramte et isbjerg. Vores position...

- Hvilket signal, sir?
- Det internationale CQD.

- Intet andet.
- Javel, sir.

Stakkels kaptajn, når han fortæller
Astor, at de bliver en uge forsinket!

- Strømmen er gået.
- Jeg må lade den i morgen...

...når jeg er udhvilet.
- Godnat.

Rul presenningen væk. Hurtigt.
Den må ikke sætte sig fast.

Det er alvor.
Ved I ikke, hvordan man gør?

Åse...

Er det dig, Åse?
Kom, følg med mig.

Vi skal op
på dækket med redningsbåde.

Hvad er der med dig?

Hvad i...?!

Spørg ikke.
Spørg ikke om noget.

- Rør mig ikke.
- Åse, jeg prøver at hjælpe dig.

- Ingen hjælp fra nogen mand.
- Jeg er ikke "nogen" mand.

Lad mig være.

Jeg ved ikke, hvad der er sket.
Kom med på A-dækket. Der er sikkert.

Min pige...

Jeg var klar over, at du var ond.
Hvad har du gjort ved hende?

Jeg fandt hende.
Jeg ville aldrig gøre hende ondt!

Tag børnene med til samlingsområdet.
Find far.

Nogen har slået hende.
Og Gud ved hvad ellers.

Besætningen tager for sig!
Tager på pigerne, siger grimme ting...

De betragter Guds folk som svage.
Men Guds vrede er stærk.

- Jeg anmelder det til kaptajnen.
- Han har ikke tid til den slags nu.

- Tiden er inde. En fin chance.
- Jeg kan ikke komme nu.

Hun er skadet.
Men nægter at fortælle om det.

Hendes egne må tage sig a f hende.
Vi har andet at se til.

Kommer De, mr Dickie?

- Klæd hende varmt på.
- Han har magt over dig!

Jeg kommer tilbage.
Bliv hos Jacks, til jeg kommer.

- Hvor går vi hen? Hvad gør vi?
- Forstår I ingenting?

Gå til samlingsområdet
og a fvent instruktioner. Kom!

Pas på hende.
Jeg kommer tilbage.

Stol ikke på ham. Ikke sådan en fyr.
Du lille stakkel.

- Låser du?
- For at holde orden.

De fy Ider vist redningsbådene.
Det overgår mine vildeste drømme!

Folk forlader suiterne i panik,
og vi rydder op e fter dem.

- Hvad med folkene dernede?
- Kom. Tid er penge!

Kaptajn Smith... har De et øjeblik?

- Jeg ville sætte pris på sandheden.
- Skibet er beskadiget.

- Alvorligt beskadiget.
- Hvor alvorligt?

Det har et par timer. Oply sningen må
ikke spredes a f indly sende grunde.

- Er undsætnings fartøjer på vej?
- Ingen i nærheden har svaret endnu.

Vi må for enhver pris få
kvinder og børn i redningsbådene.

De vil måske se til mrs Paradine.
Nu med det samme!

Mr Park.

Der er redningsbåde.
Kun til halvdelen a f alle om bord.

Jeg forstår.

Tak for Deres oprigtighed.

- Gud være med Dem, kaptajn.
- Og med Dem.

"Carpathia", kl. 00.18
Med kurs mod Middelhavet

Vi ses.

Titanic... er det Dem?
Fik De kontakt med Cape Race?

Idioten spørger om passagerpost!

Kom straks. Vi er stødt
mod et isbjerg. Dette er et "CQD".

Vi s ynker.
Meddel Deres kaptajn...

At vi kun har en time tilbage.

Hvad i alverden?!

Titanic, et isbjerg!
Hun går ned om en time.

Vend straks om.
Kurs nord nordvest.

- Er De sikker?
- Ja. Folk dør på 20 minutter...

...i det iskolde vand.
- Sig, vi kommer hurtigst muligt.

Selv med fuldt tryk på kedlerne
når vi først frem om fire timer.

- Hvor er min mand?
- Drik dette, frue.

- De må klæde Dem på.
- Nej, børnene fry ser i en redningsbåd.

Sjovt! At sejle i båd.

- Alle o p på dæk!
- Jeg kommer, så hurtigt jeg kan.

Har du pakket bleer,
undertøj, mælkekrus, bidering...

Vær ikke bange, Lorraine.
Vi tager sukkervand med.

- Det kan vi ikke nå. Vi skal gå nu.
- Nej! Lkke uden min mand.

- Alice!
- Tag Lorraine. Ellers drukner vi.

Vent på min mand.

Alice?
Kom tilbage. Straks!

- Trevors øreprop! Sukkervandet!
- Skal vi drukne, mor?

Nej da...!
Det er bare en øvelse.

Mors stakkels, lille skat.

Hør godt e fter instrukserne.
Denne gruppe: Båd 4. Denne: Båd 8.

De er klar om lidt.

Hovedsagen er at holde sig varm.
Dem her tog jeg med på vej op.

Frue! På med redningsvesten.
Lidet attraktiv, men...

Ingen bagage, kammerat. Efterlad alt.
Jeg gik fra et seddelbundt-

- i et par mamelukker,
håndbroderede, for pokker!

- Så alvorlig! Er der for få både?
- De tager kvinder og børn først.

- Så venter jeg på dig.
- Du går nu. Vi ses om nogle timer.

I himlen eller helvedet?

- Jeg må vide sandheden.
- Skibet s ynker om cirka en time.

Jeg følger dig til en redningsbåd.
Vi ses senere.

- Vi spiser morgenmad på et fragtskib.
- Lover du det?

Hvis alle stiller sig i kø nu...
Velordnet, tak. Det er det vigtigste.

- Ved du, hvad det drejer sig om?
- En mindre skade. Som forholdsregel.

Dem?!

Det var hende! Alice Cleaver.
Hun bar Allisons barn.

Miss Miller, hun hjælper dem bare
med børnene. Det er en nødsituation.

Låst!
De har sgu låst os inde her!

Hvor er alle stewarderne?
Gå tilbage samme vej.

Alt bliver godt, når vi når Amerika.
Bare du bliver døbt i Herrens kirke.

- Jeg bliver aldrig døbt.
- Jo. Intet isbjerg skal hindre os!

- Jeg er en brugt vare.
- Åh Gud, min pige!

Giv ikke op, fordi en slyngel
har tvunget sig ind på dig.

Skulle Gud bebrejde dig?.
Han prøver os, på alle måder.

Kæmp troens gode kamp. Tror du
Clarinda Jack besejres i stilhed?

Nej!
Med sværd i hånd!

Hør e fter! Vandet når til anklerne
i kahytterne forude.

- Ingen siger, hvad vi skal gøre.
- En steward sagde, nogen var på vej.

- Og hvor er han?! Vi er låst inde.
- Vi må vente.

Clarinda, spil lidt.

Vi skal være rolige, holde modet
oppe, og vise børnene, hvad mod er...

Hold vandet væk fra kedlerne.
Luk der!

"Californian"
KI. 00.35

- Noget svar?
- Nej, de er vist stoppet for natten.

Meddel, hvis der sker ændringer.
Jeg hviler i kortrummet.

Hold udkig. Den gamle vil vide,
hvis hun nærmer sig.

Jeg længes e fter at vække ham!

Se, hvad jeg fandt!

- Der er mørkt dernede. Og koldt.
- Et par timer! Der er skibe på vej.

- Jeg vil hellere være hos dig.
- Ja, men jeg lovede kaptajnen det.

Skål for Bolivia!

Vi kommer dertil, ikke?

Til næste år sidder vi på terrassen
i La Paz og ser ud over tagene.

Og Claire er med.

- Apropos Claire...
- Jeg elsker hende.

Uden at kende hende elsker jeg hende
næsten lige så højt som hendes mor.

Sikke historier vi kan fortælle.
Så betragter vi dette som et eventyr.

Det har alt.
Handling, fare...

Romantik.
Vi vil prale a f det for børnebørnene.

Bedstemor og bedste far
sejlede med Titanic!

Sky nd jer, folkens!
Vi har ikke hele dagen for os.

- Smukt! Musik at drukne til...
- Sidste nyt fra broen?

Slemt. Vi s ynker med stævnen først.
De sætter folk i redningsbådene.

- Noget fra Carpathia?
- Timer herfra, men hidtil bedste.

- Jeg sender det nye SOS-signal.
- Måske sidste gang, du kan prøve det.

Et ynkeligt s yn. Verdens flotteste
skib, bugseret a f en rusten skude!

- Pumperne kan ikke klare det.
- Ska f os ly s. Og strøm til radioen.

- Vi skal prøve!
- Gør, hvad De kan.

Mr Allison!

Mr Allison!

Vær ikke bange. Alice er her.
Der vil ikke ske dig noget.

Ikke denne gang.

- Hvorfor fy Ides redningsbådene ikke?
- Ingen ordre endnu. Stil Dem i køen.

Jeg er rederiets bestyrelses formand.
Sæt folk i båden. Straks!

- Hvordan med fordelingen?
- Der findes ingen.

Er det alvor, må vi sørge for
at komme i en redningsbåd. Denne...

- Jeg er bange.
- Klynk ikke. Gå i båden, Lulu!

Beklager, frue. Ingen hunde.
Kun kvinder nu, sir.

- Ingen får mig til at gå fra Charlie.
- Det er ordren. Deres mand må vente.

Jeg mener Charlie her! At gå fra en
hjælpeløs hund på et s ynkende skib!

- Kun nogle få kvinder?
- Ingen mænd, ingen hunde.

Charlie skal sidde her, tak.

Værsgo.
Gå forsigtigt.

Vi kan ikke fy Ide den. Tag
halvdelen. Fy Id på fra landgangene.

Det er for risikabelt. Falder de i,
dør de. Vandet er under fry sepunktet.

Hellere den risiko
end at dræbe dem straks.

Kan De ro? Så er De che f om bord.
Tag flere med ved agterlandgangen.

- Er der flere damer, før båden går?
- Mig, sir. Og mit barn.

- Giv nogen barnet, mens De går ned.
- Jeg tager ham. Sådan.

Bare til jeg har sat mig.
Ingen fremmed må holde mit barn.

Her er kun kvinder o g børn!
Lad ham ikke komme med.

Nu firer vi den ned.
Det skal nok gå, folkens.

- Vi har set en damper 15 km herfra.
- Udmærket. Har den svaret?

Nej, ikke endnu, sir.

Fortsæt med at signalere.
"Titanic s ynker, kom straks."

- Jeg kan ikke a fgøre, om de svarer.
- For langt væk. De kan ikke se os.

- Noget svar, sir?
- Nej. Ikke noget svar.

Jeg s yntes, jeg så noget, men det
var toplanternen, der blinkede.

Affyr raketter.

- Fir den ned! Fir den!
- Så hold Dem væk, for pokker!

- Det går for langsomt. Hurtigere!
- Så kan de alle sammen drukne.

- Ved De, hvem jeg er?
- Om De så er Prinsen a f Wales...

- Flyt Dem, eller De får bank.
- Peg ikke ad mig, unge mand.

Serveret på et fad! Jeg blev sendt
herned for at låse mod plyndring.

- Vi har nok nu.
- Nej da! Godbidden sidst: Purseren.

- Ingen kan nå at hente noget.
- Hvad med folkene dernede?

- Jeg lovede at komme tilbage.
- Du kan spille helt bage fter.

Helvedet er brudt løs.
Nu sender de raketter op.

Herligt.
Nøglen passede perfekt.

Lykken tilsmiler os.
Guds hånd er med i dette, siger jeg.

- Hvad siger du?
- At vi bør tænke på at redde os!

- Hvidt. Nød signaleres med rødt!
- Vi har ikke andet, sir.

- Send flere. Hvert femte minut.
- Vi har kun s y v tilbage.

Affyr alle!
Til der ikke er flere.

Se nu.

- Endnu en raket.
- Hvor mange bliver det nu? Tre?

- Raketter sendes ikke op uden grund.
- De er måske i nød.

Tak.
Det var pænt a f dig.

- Hvad nu?
- Groves. De a ffyrer raketter. Tre.

- Er det indbyrdes signaler?
- Indbyrdes signaler, spørger han.

- Mellem fiskere? Nej. Hvide.
- Vi ved kun, at raketterne er hvide.

Prøv lampen igen.
Får I svar, så sig til.

- Tag frakken med. Det haster!
- Hun tog Trevor. Alice tog ham!

- Hun er gal. Du lod hende blive.
- Hold op, Bess! Hvor gik de hen?

Det ved jeg ikke! Hun løb ud. Jeg
kunne ikke gå fra Lorraine, og du...

- Lod du hende tage barnet?
- Du var væk. Det er ikke min sky Id.

- Tiden er knap. Gå til båddækket.
- Men hvor skal du hen?

Jeg leder e fter Trevor.
Vi ses på båddækket.

- Vær stærk nu. Vi må være stærke.
- Vort barn.

Jeg skal nok finde ham.
Det lover jeg.

Kom, Lorraine.

Alt skal nok gå, mor.
Vær ikke urolig.

Nu går en generator til.

Reducer belastningen.
Stop ventilatorerne. Alt unødvendigt.

Vi må holde ly set og radioen i gang
for enhver pris.

Bliv ved!
Hold vandet væk fra kedlerne.

Det kommer ikke på tale.
Lås pistolerne inde igen.

- Mine passagerer skal ikke skydes.
- Men må gerne drukne?

Så er det nok! Vi er alligevel
for få til at styre masserne.

Husk, at der er en del
indflydelserige personer om bord.

Husk det.
Jeg... påtager mig ikke ansvaret.

Fornærm ingen på 1. klasse
ved at skyde dem!

Mr Lightoller... værsgo.

Bare rolig.
Mændene kan deres kram.

- Og så De...
- Nej. Jeg går, når je g er klar!

Ingen bestemmer over Molly Brown.
Dette skal kaptajn Smith få at høre!

Sæt Dem ind til siden
for at tage imod flere.

Min kone er gravid.
Må jeg ledsage hende?

Beklager, mr Astor. Ingen mænd
i bådene, før kvinderne er undsat.

- Bådnummeret, så jeg kan finde hende?
- Båd nummer 4, sir.

- Tving mig ikke til at gå fra dig.
- Vrøvl. Jeg tager en senere båd.

Vær ikke bekymret.

- Pas godt på hende.
- Med mit liv, sir.

- Drengen må ikke tage med.
- Han er kun 13 år.

Pokkers!
Lkke flere drenge.

- Her...
- Nej!

- Her, Sophia, du får brug for den.
- Ida, tag nu plads.

Vi har levet sammen i mange år.
Der, hvor du går hen, går jeg også.

Ingen siger noget til, at en gammel
mand som mr Strauss følger sin kone.

Jeg går ikke før de andre mænd.

- Jeg vil ikke skilles fra min mand.
- Hvad skal jeg gøre ved dig?

En diamanttiara. En skønhed.
Se, mr Dickie. Som jeg lovede.

Mellemdækket. Tænk, hvis de ikke
kommer ud i tide? De kan drukne.

Du kan ikke redde verden, knægt.
Aldrig.

Hvordan ser jeg ud?
Vi smugler os om bord i en a f bådene.

- Tage pladsen fra kvinder og børn?
- Kællinger og unger fra 3. klasse!

- Ingen ser forskel.
- Så kan jeg ikke leve med mig selv.

- Er du blevet tosset?
- Jeg forgår, hvis jeg ikke hjælper.

- Tag det. Jeg går ikke med.
- Er du fra forstanden?

Jeg kan ikke bare gå fra dem på
3. klasse. De ved ikke, hvad de skal.

Familien Jack og Åse...

Bekymret for din lille "fersken"?
Sig hellere "karto ffelsæk".

De henter dem op i god tid.
Du får nok din tur hos hende.

- Men der har været mange før...
- Dit svin.

Det var dig! Hvad gjorde du
ved hende? Hvad gjorde du?!

- Hun tiggede om det.
- Nej.

Jeg kunne knuse skallen på dig,
men jeg har vigtigere ting for.

Du er alligevel dødsens, knægt.

Hold op, knægt.
Du går ned med skibet.

I så fald behøver jeg ingen tiara.

Red dig selv, min dreng.
Red dig selv!

Flyt jer.

- Er der flere kvinder og børn?
- De tog 25, men vi vil a f sted nu.

Jack, hent flokken og følg mig.
Undsky Id.

- Vi må skynde os!
- Det er for sent.

- De tager stadig kvinder og børn.
- Du gik med ham.

Men jeg kom tilbage.
Jeg sagde, jeg kunne forandre mig.

Nu er jeg her.

- Jeg vil ikke leve længere.
- Hvad blev der a f din tro? Dit mod?

Gud findes ikke.

Jeg søgte ham.
Men Gud findes ikke.

Jeg har aldrig før i mit liv
følt sådan for nogen.

Gud må findes!

Han førte dig til mig!

Kom!

Tillader I?

Hallo!
Lad os komme igennem.

- Jeg må ikke åbne uden ordre.
- Kvinden her skal i redningsbåden.

- Se hende. Hun er skadet.
- Godt. Kvinder og børn.

Tag med matroserne.
Nu har I chancen. Jeg finder jer.

- Hvordan? Vi behøver dig.
- Nu er det nok.

Han har børn. De skal i bådene.
Lad konen og børnene komme frem.

- Vi holder sammen. Som en familie.
- Jeg kommer tilbage e fter jer.

Lad os komme forbi.

Du får en ferskenhave i Minnesota.
Og henter hele familien fra Danmark.

Du bliver sikkert s y geplejerske.
Gå nu. Pas på hende.

Kommer jeg levende herfra,
finder jeg dig. Det sværger jeg!

- Hjælp os. Kan du styre en david?
- Jeg kan prøve.

- Kun kvinder og børn? Tag åren!
- Ikke jeg, sir.

- Gå i båden! Dér er brug for dig.
- Men, sir...!

Det er en ordre.

- Der er ikke både nok.
- Jeg svømmer godt!

- Jeg går ikke uden dig.
- Jo. Fortæl om Claire.

- Hun er klog.
- Rider med sin far. Fortæl om hesten.

- En indianerhest, som hun kalder...
- Gå videre.

- Tiden er knap. Gå nu op i den.
- Jeg kan ikke forlade dig.

Du kan aldrig opgive din datter.
Vi havde nogle dage. Det var alt.

- Sig ikke sådan.
- Nu må du gå!

- Claire venter på dig.
- Hun er din, Wynn.

Claire er vores datter.

Tilgiv mig.

Jeg elsker dig.

Jeg har mistet mit barn.
Hjælp mig. Mit barn...!

- Bess! Bess!
- Jeg kan ikke finde min lille dreng.

- Mit barn. Har du ham, Hudson?
- Desværre, min skat. Ikke endnu.

- Jeg forlader ikke skibet uden ham.
- Selvfølgelig ikke.

Se!

Se ly sene.
Det er så smukt.

Det var den sidste raket.
Hvorfor svarer de ikke?

- Fanden tage deres øjne!
- Er de døde?

Et spøgelsesskib? Vi kan se dem.
Sover de? Er deres radio slukket?

Nu er det lige meget...
Hjælp til med bådene.

Hold jer på a fstand, alle sammen!

Nej! Jeg må tilbage!
Familien Jack...

Gå tilbage.

Gå tilbage.

- Kvinder og børn.
- Er der flere damer?

- Orden og disciplin!
- Skynd jer nu.

Nej, far.

- C iao, bella. Ti amo!
- Ti amo...!

- Kan De ikke lade faderen komme med?
- Nej.

- En mand! Han sidder bare der.
- Skammeligt.

- Hvor er vores barn?
- Vi må gå. Vandet har nået trappen.

Ikke uden ham!
Bess, hør e fter.

Vi må få Lorraine i en redningsbåd.
Forstår du? Vi bliver og leder.

- Men Lorraine må i en redningsbåd.
- Ja... Lorraine i en redningsbåd.

Gå væk!

- Ja, sådan, min kære.
- Vi kræver pengene tilbage.

Hver eneste penny!

Tapre drenge, der ikke svigter.

Skål, mine herrer.

- Mine herrer, huset giver.
- At bede om is ville være latterligt.

Mine herrer, De har gjort
Deres pligt. Mere kan man ikke gøre.

Enhver må redde sig selv. Sådan er
det under sådanne omstændigheder.

De fritages for Deres pligter.
Forlad kahytten og red Dem selv.

Straks, sir.

Han har ret, Phillips. Strømmen er
snart væk. Ingen svarer alligevel.

I nat får vi en stor del a f verden
at se. Den består a f 3/4 vand!

- Jøsses, du dræbte ham.
- Han fortjente ikke en matros' død.

Kom så.

Advarsel mod isbjerge

Skynd Dem, Lightoller.
Og hvor skal du hen?

- Hvor er vores båd?
- Stands, den her er fuld.

- Og vi andre?
- Båden er fuld. Gå væk.

Jeg skyder den, der rører sig.

Pokker tage dig...!

Nå, mine herrer.
Nu må enhver redde sig selv.

Murdoch!

Herre, min Gud...
Hvorfor har Du forladt os?

- Luk porten op!
- Kun 1. klasse, sagde jeg.

Denne vej.

Det er nok, mine herrer.

De har optrådt forbilledligt.

Op før jer som briter, mænd.

Som briter.

De må hjælpe os. Gennemsøg
hele skibet. Vores barn er væk.

- Er fruen her stadig?
- Hun forlader ikke skibet uden ham.

- Men hvad med barnet her?
- Jeg skal med redningsbåd.

Jeg sætter hende i en båd
hos en ansvarlig person.

Der er ingen både.

Du godeste!
Mit barn.

Der må være no get. En flåde!
De må hjælpe os.

Beklager, jeg kan ikke gøre noget.

"Carpathia"
KI. 02.10

Doktor, der er brug for nogle tunge
dækstole dernede. Med stærke bånd.

Vi må tage imod en del hy steriske.

Sørg for is og sejldugsække
i lastrummet. Til de døde.

Isbjerg forude!

Ti grader styrbord.
Oprethold farten.

Hold udkig. Hverken Titanic eller vi
har gavn a f, at vi får samme skæbne.

- Det var måske klogt at stoppe.
- Vi har ikke råd til den klogskab.

Luk for varme og varmt vand. Al damp
til maskinerne. Vi må øge farten.

- Vi skulle vente på overlevende.
- Når skibet går ned, suges alt med.

- Alle mennesker... familien Jack!
- Vi har stadig plads i båden.

Stol på mig. Vi tager tilbage.
Når det hele er faldet til ro.

Flere hundrede vil om bord her.
Så bliver ingen reddet.

Vi kan ikke e fterlade alle dem.

Gud være med jer.

Vil De ikke prøve at redde Dem selv?

I aviserne skrev de o fte:

"Lkke engang Gud
kan sænke dette skib."

Men det fik et passende navn.

Titanerne vovede at udfordre guderne.

På grund a f deres arrogance
blev de kastet ned i helvedet...

Tilgiv mig.

Far, hvor er vores båd?

- Vi spørger manden derovre.
- Det er fry gtelig koldt.

- Knap jakken og sid tæt sammen.
- Hvad har jeg gjort?

Hvilken grusom spøg. At opgive livet
i Dorchester... for dette!

Vi er aldrig veget tilbage for faren,
men har mødt den med oprejst pande.

Du er en god mand, Black Billy Jack.
Altid ærlig og stræbsom.

Og du kan være blid.
Det elsker jeg dig for.

Se, hvor mange stjerner!

- En million.
- Billioner og trillioner.

"Fader Vor, du som er i himlen.
Helliget vorde dit navn."

"Komme dit rige. Ske din vil je
på jorden, som den sker i himlen."

Vi må tilbage nu.
Før alle er fortabt. Hører De mig?

- Vi må tilbage.
- Ja, så vender vi. Sæt farten op.

Fjols!
De trækker os ned, de sænker os!

Du?!

- Et dyr! Han voldtog mig.
- Hun er fra forstanden.

- Hun må ikke drukne!
- Lad mig være!

Sæt jer, alle sammen.

Tag det nu roligt.
Sæt jer, alle sammen.

Du er lavere end et dyr.
Selv dyr gør ikke sådan mod hinanden.

- Hører du os?
- Sæt dig!

- Ser du mig? Tag fat i åren!
- Sæt dig, sagde jeg.

Jack Phillips, radiotelegra fisten.
Har nogen set Phillips?

Vi må ro væk.
Vi trækkes ned.

- Væk! Vi har ikke plads.
- Hold op! Du får os til at kæntre.

- Ja, mr Lightoller.
- Bevar roen. Spred jer.

Fordel vægten.
Hold ud, gamle ven.

Hvem er det?

- Der er nogen i vandet.
- Overalt! Tager vi en, kommer alle.

Vi er allerede for mange.
Vi s ynker bare.

Åse?

Hjælp mig med at få hende op i båden!

Armen...! Den er nok brækket.
Tag fat, Åse.

Jeg får dig op. Vær ikke bange.
Nu har jeg dig.

Vi klarede det!

Bare hold ud.

Jeg har aldrig i mit liv kendt
så godt et menneske som dig.

Overlever jeg, vil Jaimie Perse
blive en anden mand.

Hold ud.
Slip ikke taget.

En ting ved jeg...

- Jeg elsker dig.
- Du er gået fra forstanden.

Hvor er hun?
Åse! Du var jo her! Jeg ved det.

Jeg følte dig.
Det var ingen drøm. Åse!

"Carpathia"
KI. 02.55

- Hvordan tror De, det skete?
- Det tør jeg ikke engang gætte på.

- Smith er en mester i farvandet her.
- Men ingen kan mestre havet.

- Is forude!
- Sving på min ordre.

Javel, sir.

Hvor længe kan de leve
i så koldt vand?

Lkke længe.
Nogle minutter, måske.

En skånsom død.

Det tror jeg ikke findes...

- Derovre! Jeg tror, jeg hørte nogen.
- Hvor?

For sent.
Alle er døde.

Vi kom for sent.

Læn jer forsigtigt for at modvirke
bølgerne. Hold balancen. Vær vågne!

Sir!
En til er død herovre.

- Kan vi lempe ham over bord?
- Kan De se, hvem det er?

Fyren fra radiorummet.
Var det ikke Phillips?

Han ville bare se verden, sir.

Dæk ham til.
Vi prøver at beholde ham her.

- Ly s!
- Stille. Det er bare stjerneskud.

Det er et blus.
Se, et til.

Det er et skib.
Kom så, tag fat i årerne.

Jeg vil ikke dø i en redningsbåd.

Slap nu a f!

Der kommer hjælp.
Et skib nærmer sig.

De så ikke raketterne. Tror De,
de ser småbåde nede på vandet?

Så må vi ro hen til dem, mine damer!
To ved hver åre. Sæt jer her.

- Du er en stærk mand. Hjælp til.
- Jeg fry ser for meget.

Du ry ster som et espeløv.
Her...

Hold op. Jeg er che f her.
Sæt Dem, kvindemenneske!

Kom nærmere,
så smider jeg Dem over bord!

Sæt farten op.
Hold takten. Et... to...

- De ser os ikke.
- De skal se os. Vink med ly gterne!

Sæt lommetørklæder og tæpper
op på årerne. Så antænder vi dem.

- Råb højt. Så højt I kan!
- Her er vi! Her er vi!

- Er det Deres barn?
- Selvfølgelig. Hvad ellers?

- Deres navn?
- Jane.

- Jane... Andrews?
- Sammen med mit barn.

Jeg hedder Ismay.
Ismay...

Dette er RMS Carpathia.
Jeg er kaptajn Rostron.

5. styrmand Lowe, sir.

Mit skib gik ned klokken 02.40.
Vi stødte mod et isbjerg kl. 23.40.

- Hvor mange blev tilbage om bord?
- Hundredvis. Hundredvis...!

Måske tusinde.
Måske flere.

Alle gik ned med skibet.
Forstår De det? De er væk.

Gå under dæk og varm Dem.

- Jeg hedder Ismay.
- Ja, sir.

- De får varm suppe dernede.
- Jeg vil ikke have noget.

Jeg vil helst være i fred.

Før mig til et rum... med stilhed.
Jeg ville ønske, De kunne...

Mr Stevenson,
før mr Ismay til min kahyt.

- Lever han?
- Det ved jeg ikke.

Kan det være min mand?

Det er Wynn Park.
Mr Wynn Park.

Han har brug for
tørt tøj, et tæppe...

Og noget varmt at drikke.
Suppe...

- Og en læge. Er her en læge?
- Isabella.

Åh, elskede...!

Du er så kold.

Han må straks have læge.
Nogen må få fat i en læge.

Han svømmer godt.

Han lovede at komme til mig.
Det gjorde han.

Frue.
Jeg beklager...

Jeg beder Dem, sig det ikke.
Jeg vil ikke høre det.

Vi skal til La Paz. Vi skal sidde
på terrassen og se ud over tagene.

Wynn...

Træk vejret, elskede.
Vis dem, du kan trække vejret.

Træk vejret, elskede.
For mig...

- Lad mig hjælpe Dem, frue.
- Nej, slip mig.

- Han behøver mig.
- Isabella.

Der er ikke noget, du eller
nogen anden kan gøre. Mr Park er...

Borte.
Han er borte.

Så er alt borte.

Alt.

Nu finder vi ikke
flere overlevende derude.

Sæt kurs mod New York.
Før kvinderne ned under dæk.

Når vi forlader stedet,
vil de indse, at de er enker.

Sig til kaptajnen, vi ikke kan sejle.
Min mand er stadig derude.

- Måske på en flåde...
- Mrs Astor, vi har ledt.

Der er ikke flere overlevende.
Jeg beklager.

Isabella...

300.000 dollar i værdipapirer.

Hele min parisergarderobe.

12 par sko a f bedste kvalitet...

Deres hund?

Lkke det blik!
Han sad på mit skød.

På hvis skød sad mr Foley?

Hvor mange var der i Deres båd?

20, 30. Jeg ved det ikke.
Der var fy Idt.

- Der var plads til 65!
- Jeg har også mistet alt.

Se, hvordan jeg ser ud!
Lkke engang en pudderdåse...

Og hvad med Dem?

En frisk, ung mand som De.
Hvis plads tog De?

- Et uheld. Jeg faldt fra daviden.
- Meget belejligt.

Jeg fortjener ikke at være her.
Jeg byttede gerne med en a f de døde.

Tilgiv mig.

Jeg fortjener heller ikke at være her.

Undsky Id, har De set en pige?
Undsky Id. Jeg leder e fter...

Jeg leder e fter en pige.
Åse Ludvigsen, dansker.

Familien Jack.
Har De set nogen a f dem?

- En pige med langt, blond hår?
- Jeg kan desværre ikke hjælpe Dem.

Åse!

Jeg har ledt sådan!
Du klarede dig.

Jeg havde ikke forladt ham, hvis jeg
havde vidst, der var for få både.

Undsky Id, frue. Jeg troede,
De var en anden. Tilgiv mig.

I rød frakke og ternet alpehue...

Lægen vil tage benet. Forfry sning.
Men jeg nægter det.

Jeg vil ikke miste det nu!

Bare jeg holder det i bevægelse...

Hallo! Kan De hjælpe mig?
Herovre!

Jeg må få suppe i pigen,
ellers dør hun. Hold hende.

Åse?
Er det dig?!

Det skete virkelig, ikke sandt?
Du kom til mig i redningsbåden.

Jeg prøvede at holde dig oven vande.
Jeg lukkede øjnene, og du forsvandt.

Du drømmer! Hun skubbedes a f båden.
Mrs Paradine og Lowe halede hende op.

Jaimie...

Det er et mirakel.

- Så findes Gud altså?
- Han vil have, du drikker suppen.

Du skal have lidt næring.
Drik.

Familien Jack?

- Jeg har ikke fundet dem endnu.
- Ikke engang børnene?

Lkke engang børnene.
Så mange mennesker... borte.

Gode mennesker.
Og se på mig. En simpel ty v.

Hvorfor er jeg her stadig? Hvilken
gud tillader det? Hvad er grunden?

Der er måske ikke noget, der hedder
"grund". Bare tag imod gaven.

En chance til at begynde forfra.

Vi ved, at helvedet findes.
Måske findes himlen også?

De skal gå ned nu, mrs Paradine.
Det er koldt.

Havet er så stort.

Man føler sig så lille og...

Betydningsløs.

Det er måske for at minde os om,
at vi alle en dag skal dø.

Et skib fuldt a f enker.

Det er godt, frue... at vi ikke ved,
hvordan tingene vil ende.

Ellers ville vi aldrig foretage
de rejser, vi bør gøre i vore liv.

Rejser, som gør os til dem, vi er.

De er en god mand, mr Lowe.

Jeg ville nok sige,
at De er en god sømand.

Jeg takker Dem.

Mrs Brown, her!

- De klarede Dem?
- Titanic kunne s ynke, men ikke jeg!

Hvad mener De om White Star Linien?

I min hjemby Leadville ville mr Ismay
blive hængt i det nærmeste træ.

- Mistede De meget?
- Alt ligger på havets bund.

Skidt med det! Det skammelige er,
at redningsbådene kun var halvfulde!

- Deres planer?
- At blive senator.

Har jeg overlevet dette,
kan jeg også overleve politik.

- Johns sønner henter mig nok ikke.
- Det gør de sikkert.

- Men der er så mange folk.
- Og du, Isabella?

Eddie kommer vel, trods telegrammet?

Nej, han er en meget stolt mand.

Jeg ville få orden på tingene, men
opnåede at såre to mennesker mere.

Min mand og min lille datter.

- Han lader dig vel se Claire?
- Det vil jeg ikke tænke på.

Jeg må stole på hans nåde.

- Jeg genkendte hende fra avisen.
- Vi ved nu, hvem De er, Alice.

Giv barnet til mr Allisons bror.
Han vil passe godt på ham.

- Jeg reddede ham.
- Ja, men han er ikke Deres barn.

Kom så...

Her! Alice, De risikerede livet
for at redde barnet, ikke?

- Jeg risikerede livet.
- Kan De trods alt smile lidt?

De, der er så sød...

- De er en ægte helt.
- Er jeg?

- Alle aviser skriver om Deres mod.
- Er det rigtigt?

Vil De sige noget til Amerika?

Hans mor gav ham til mig.
Hun ved, hvor stærk jeg er.

Skibet var ved at s ynke.
Der var vand i korridoren...

Hun vidste, hun kunne stole på,
at jeg førte ham i sikkerhed.

Jeg reddede ham.

De er her. Johns sønner.
Jeg kan se dem.

De kom alligevel
for at tage imod mig.

Det skal nok ordne sig, Madeleine.

Tak, Isabella.
For al din støtte.

Farvel, Madeleine.

Aldrig mere havet! Jeg overlevede,
men jeg udfordrer ikke skæbnen igen.

- Skal du til Californien?
- Jeg har tænkt på... Minnesota.

- Jeg tilslutter mig måske kirken.
- Det vil du nok ikke s ynes om.

Jeg vil være hos dig. Begynde
et nyt liv med dig. Et bedre liv.

- Det venter måske i Californien.
- Nej, du skal ikke o fre din drøm.

Du har også en drøm,
om billeder i en kasse.

I Californien er der også lærere
og s y geplejersker. Og ferskentræer!

- Og appelsiner.
- Store som grape frugter.

Vi skal dyrke jorden. Jeg plukker
en til dig til morgenmad hver dag.

Mor!

Herovre, mor!

Åh, Gud!
Mit barn.

Min kønne, lille pige.
Jeg elsker dig så højt.

- Gudskelov, du er hjemme!
- Eddie...

- Eddie, telegrammet. Tilgiv mig.
- Hvilket telegram?

Jeg sendte et telegram.
Lad mig forklare.

Jeg fik intet. Det er lige meget nu.
Det vigtigste er, at du er hjemme.

Ja, du har ret.
Jeg er hjemme.

Af 2.228 på Titanic blev kun
705 reddet - 1.523 omkom.

Vraget af Titanic blev fundet i 1985
på 4.000 meters dy bde i Atlanten.

Alle fors øg på at hæve det
er misly kkedes.